Få vist sortiment og billeder ?
Med henvisning til bekendtgørelse om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotinAlle er velkomne til at handle hos Damphuen.dk
For private kunder gælder dog, at de skal være minimum 18 år.
For at kunne handle hos Damphuen.dk er det en forudsætning, at du i forbindelse med et køb accepterer disse forretningsbetingelser.
Når du markerer, at du accepterer vores betingelser, anses dette for at udgøre en aftale mellem dig og Damphuen.dk, hvorefter begge parter er bundet af vilkårene.
For alle varer gælder det, at priserne er inkl. moms.
Billederne er kun til illustration, og kan afvige fra det leverede produkt. Dette er oftest produkter afbilledet med større glas, end det der er tilladt at sælge i EU.
Varebestillinger hos Damphuen.dk foregår kun via vores webshop.
Når du første gang handler hos Damphuen.dk, vil dine oplysninger blive gemt i vores system, hvilket er påkrævet for, at vi kan behandle din bestilling.
Hvis du opretter en konto på hjemmesiden, har du en profilside til at administrere din konto. På denne side kan du altid redigere dine kundeoplysninger og leveringsadresse. Det er også på denne side, at du kan se dine ordrer/faktura.
Vi råder dig til, altid at udskrive bestillingen, så du har et skriftligt bevis på den.
Du vil dog også få tilsendt en bekræftelse pr. email.
På siden, hvor du godkender ordren og vores forretningsbetingelser, vil du kunne se en udspecificeret regning indeholdende alle priser og eventuelle gebyrer.
Hvis du vil foretage ændringer og rettelser i din bestilling, inden du godkender ordren og gennemfører betalingen, skal du klikke på "Indkøbskurven” til højre i toppen af hjemmesiden.
Bemærk at i det øjeblik du har gennemført bestilling & betaling, bliver din bestilling påbegyndt, og den er derefter bindende.
Du har følgende betalingsmuligheder:
Onlinebetaling med Dankort, Visa Electron, MasterCard, VISA, og MobilePay.
Først når vi har afsendt varerne, trækker vi beløbet på din konto.
Vi leverer varer til hele Danmark.
Som transportform benytter vi Post Danmark, GLS og DAO.
Vores leveringstid er normalt 1-3 dage efter ordreafgivelse.
Der kan ved særlige ordrer, eller uforudset travlhed hos fragtfirmaet, forekomme afvigelser i forhold til vores normale leveringstid. Det kan være tilfældet, hvis en bestilling fx omfatter mange enheder, og/eller visse varer ikke er på lager.
Bemærk at hvis din ordre indeholder en vare i restordre, kan du altid afbestille ordren.
Levering af varer fra Damphuen.dk anses for sket, når du har fået varen udleveret.
Bemærk: Ved bestilling med DAO Omdeling (Flexlevering), ydes der ikke erstatning hvis pakken forsvinder, efter DAO har afleveret den på korrekt vis. Det betyder at, hvis den er leveret på dit dørhåndtag i en pose, foran døren til din bolig og lignende, og en tredjepart fjerner forsendelsen, er hverken DAO eller DampHuen erstatningsansvarlige, da det er kundens ansvar at hente bringe pakken indenfor, så snart DAO har leveret den. Kunden er dog erstatningssikret, hvis fx DAO har afleveret pakken på en forkert adresse.
Leveringsomkostningerne for transport følger altid vores gældende aftale med Post Danmark, GLS og DAO, som vælges og godkendes før køb.
Som kunde hos Damphuen.dk har du 14 dages fortrydelsesret på dit køb og kan få pengene tilbage for varen, hvis du overholder visse betingelser:
Vi yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Dette omfatter fabrikations og/eller materialefejl der konstateres ved varens normalt beregnede anvendelse.
Bemærk at levetiden på elektroniske cigaretter samt tilbehør kan have en begrænset holdbarheds- / brugsperiode, selv under normalt brug, og at denne periode kan forkortes ved kraftig eller forkert brug. Den faktiske holdbarhedstid vil således typisk være mindre end reklamationsperioden. Ligeledes har udskiftbare reservedele som ekstra batterier, mizere, coils mm. en begrænset holdbarheds- eller brugs periode.
Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slidtage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold, uautoriserede indgreb og uautoriserede firmware opdateringer.
Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles os indenfor rimelig tid. Varen kan, efter aftale, efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller købsrefusion.
Forbrugsvarer og/eller sliddele som fx e-juice, clearomizere, mizere, coils, o-ringe mm. er ikke omfattet af reklamationsretten.
Levetiden på elektroniske cigaretter samt tilbehør kan have en begrænset holdbarheds- / brugsperiode, derfor yder Damphuen.dk ingen garanti, med mindre andet er oplyst i beskrivelsen under det enkelte produkt.
Når du indtaster dine data, og Damphuen.dk dermed registrerer dem, skal du informeres om følgende.
Personoplysningerne registreres med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Damphuen og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Ved indsamling af personlige oplysninger via vores website, sikrer vi, at du altid er indforstået med dette. Oplysninger afgivet til Damphuen videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Disse vilkår er sidst opdateret d. 2. oktober 2018.