Shake'N'Vape - Ryst og damp!
Shake'N'Vape er en super nem løsning til dig som ønsker et større udvalg af smagsvarianter, end hvad man kan finde i de dampklar væsker.
Vi har et bredt udvalg af Shake'N'Vape i forskellige smage, nikotinstyrker og blandingsforhold.
Alle vores Shake'N'Vape kits fås i den originale 100 ml størrelse, og som noget nyt er vi begyndt at lave alle vores Shake'N'Vape kits i mini størrelse (10 ml), så du får muligheden for at afprøve alle vores lækre smagsvarianter før du bevæger dig ud i de større mængder.
Mange af de Shake'N'Vape kits vi har, er med en aroma vi helt selv har udviklet, så du får en ægte signatur damp fra DampHuen! Prøv for eksempel vores Mountain Juice serien, eller Premium serien.
Hvad er Shake'N'Vape?
Det ligger jo implicit i navnet at du skal - ja - ryste og dampe. Men FØR du gør det, skal du hælde alle de små flasker med base og aroma du har fået, over i en større medfølgende flaske - og SÅ kan du ryste og dampe!
Det fungerer nemlig sådan at du vælger hvilken nikotinstyrke og aroma du ønsker, og så vil du modtage 8-9 små flasker (afhængigt af blandingsforholdene) med base som matcher dine valg. Sammen med base flaskerne, får du 1-2 aromaer, og en 100ml flaske som du kan hælde det hele over i. Har du valgt en miniversion, får du en flaske med en sjat aroma, og en flaske med base som skal hældes over i aromaen. That's it.
Nu spørger jeg dumt - men ville det ikke være nemmere at sælge dem færdige?
Jo! Det ville helt bestemt være nemmere at sælge dem færdige. Men dels strider det mod loven at sælge nikotinholdig væske i større mængder end 10 ml, og dels ville vi på ingen måde have plads til alle de nikotinstyrker og aromaer man kan vælge imellem. Så for at vi - lovligt - kan sælge dig dit Shake'N'Vape kit, og for at du kan justere dit Shake'N'Vape kit til nøjagtig dig, fungerer det på denne måde.
Kan jeg opbygge mit eget shake'n'vape?
Hvis du har fundet aroma du vildt gerne vil prøve som måske ikke fås i shake'n'vape, kan du sagtens bygge dit shake'n'vape kit op selv. Du skal i virkeligheden bare bruge 10 ml aroma og 90 ml base hvis det er 50/50, og 20 ml aroma og 80 ml base hvis det er 70/30, og så selvfølgelig en flaske at blande i. Det giver dig også friheden til at bygge et shake'n'vape kit i den størrelse du ønsker.
Det er dog dyrere at gøre det på denne måde, frem for at købe 10ml/100ml shake'n'vape.
Der findes en tommelfinger regel;
- Ved blandingsforhold på 50/50 VG/PG vil man bruge 10-15% aroma
- Ved blandingsforhold på 70/30 VG/PG vil man bruge 15-20% aroma
Dog afhænger det af hvilken aroma men bruger da nogle er kraftigere end andre, og hvor kraftig en smag man kan lide i sin e-juice. Nogen vil måske foretrække 5-8% i en 50/50 og nogle vil måske fortrække 15-17%,
Hvilket Shake'N'Vape kit skal jeg vælge?
Når du skal vælge e-væske til din e-cigaret, skal du tage stilling til 3 ting:
- Nikotinstyrke
- Aroma
- Blandingsforhold
Aroma og nikotinstyrke er en smagssag, og derfor handler det i bund og grund om at prøve sig frem.
Blandingsforhold derimod, afhænger af hvilket dampudstyr du benytter dig af.
Nikotin
I forhold til nikotinstyrke, handler det om at prøve sig frem. Dog er der nogle få "guide-lines" som man kan vælge at gå efter.
Har man en e-cigaret som ikke er særlig kraftig og ikke producerer særlig meget damp, får man heller ikke særlig meget damp i lungerne, og optager dermed heller ikke lige så meget nikotin. Det vil sige at det er nemmere at bruge en højere (med "højere" mener vi over 6 mg) nikotinstyrke på en mindre e-cigaret.
Bruger man derimod en større e-cigaret som laver meget damp - får man også en større mængde damp (og nikotin) i lungerne når man tager et sug.
Har man et stort behov for nikotin, er det selvfølgelig også oplagt at vælge en højere nikotinstyrke. En højere nikotinstyrke kradser også mere, og derfor er det ikke sikkert at det er behageligt for dig at dampe en højere nikotinstyrke.
Damper man mest for hyggens skyld eller for at bevare en rar vane, kan det være fint med ingen eller bare en smule ("en smule" kunne være 3-4 mg eller mindre) nikotin.
Hvis man kommer fra at ryge 20+ cigaretter om dagen, ville et godt bud være at starte med 9-12 mg. Dog kan det være federe at få en nikotinvæske med lidt for lidt nikotin og så dampe lidt mere, end det er at få en væske med alt for meget nikotin som man slet ikke ikke kan dampe.
Nikotinsalt
Der findes også en mulighed som hedder 18mg nikotinsalt, når du skal købe dit shake'n'vape kit. Nikotinsalt er behandlet på en anden måde end "freebase nikotin" er. Det har selvfølgelig betydning for hvordan nikotinen virker i kroppen. 18 mg lyder måske voldsomt, men på grund af måden nikotin salt er behandlet på, vil det føles som 3-5 mg når den dampes. Nikotinsalt optages hurtigere, hvilket vil sige at du hurtige kan mærke nikotinen i kroppen. Det kan give en følelse som er ret meget hen af det "nikotin kick" som man kan få fra cigaretter. Til gengæld forlader nikotin salt også hurtigt kroppen igen.
Nikotinsalt er ikke særlig godt egnet til direkte-lunge e-cigaretter, fordi man får rigtig meget damp i lungerne på én gang, og derfor også en masse nikotin. Nikotin salt er til gengæld rigtig godt egnet til pod-systemer og små mund-til-lunge e-cigaretter.
Du kan læse meget mere om nikotin salt på vores dampblog.
Blandingsforhold
Når det kommer til blandingsforhold er det faktisk forholdsvist simpelt. Finder du den tank/e-cigaret du bruger her på siden, er der et lille skema i toppen som fortæller om du skal bruge 50/50 eller 70/30 væske.
For at gøre en lang historie kort, indikerer disse tal (50/50 og 70/30) hvor meget VG/PG der er i væsken. VG og PG er de to komponenter som base består af, og de har forskellige egenskaber. VG er tykkere end PG, og derfor får du også en tykkere base når du vælger et højt indhold af VG.
Jo mindre kraftig din e-cigaret er, jo tyndere væske skal du også bruge. Det skyldes at det kræver en relativt kraftig coil at kunne fordampe det tykke væske.
Aroma
Når det kommer til aroma, er det bogstaveligt talt en smagssag og noget man må prøve sig frem med. Dog kan det hjælpe at overveje om man er ude i noget mint, tobak, frugt, bær, slik, eller hvordan og hvorledes. Heldigvis har vi lavet disse mini Shake'N'Vape kits, så du kan prøve noget forskelligt uden at brænde inde med en masse væske som ikke lige er dig.
Hvorfor smager mit Shake'N'Vape kit ikke af noget?
Alle vores Shake'N'Vape kits kan i princippet dampes med det samme. De fleste vil dog ikke smage af vildt meget til at starte med - for de har nemlig brug for modningstid. På mærkatet af vores aromaer, vil der stå hvor længe dit Shake'N'Vape kit har brug for at modne før at smagen er optimal. Nogle aromaer vil være klar til brug med det samme, men de fleste skal modne en uges tid før du får en optimal smag. Hvis man går på nørde-niveau, er det bedste sted for en væske at modne, et lyst og lunt sted. Altså ikke midt i solen i vindueskarmen, men lyst og lunt.
Hvis du stadig ønsker en mere gennemtrængende smag efter modningstiden, kan du med fordel tilkøbe en ekstra aroma som du kan erstatte en af baserne med næste gang du køber væske, så du for eksempel bruger 2 aromaer og 8 baser hvis du bruger 50/50 væske, eller 3 aromaer og 7 baser hvis du bruger 70/30.