Butik / Åbningstider Senest tilføjede produkter Restsalg Dampblog Kontakt | Bestil inden kl 17 så afsender vi samme hverdag!

Min ecigaret er utæt

Hvorfor er min e-cigaret utæt og hvad gør jeg?

I din e-cigaret er der flydende e-juice/væske og hvis det KAN komme ud nogle steder, ja, så kommer det ud.

Der er nogle ting man kan tjekke, hvis man oplever at ens e-cigaret er utæt eller lækker. Kig på din tank og find ud af hvor juicen kommer ud henne.

 

Tanken er utæt i bunden

  • Er der en coil/brænder i? Hvis der mangler en brænder i din tank, så har juicen frit løb ud af din tank.
  • Er din brænder blevet slidt eller gået i stykker? Der sidder noget vat inde i din brænder. Hvis dette vat har rykket sig, er blevet alt for slidt eller er gået i stykker, kan det betyde at brænderen ikke længere kan "holde på juicen" og at den løber ud af din tank.
  • Er din coil skruet ordentligt fast inden du fyldte juice på? Nogle gange løsner en coil sig også, når du åbner tanken for at genfylde den. Husk altid at tjekke at den sidder godt fast igen. Hvis den sidder løs, vil juicen "arbejde" sig ned under coilen og din tank bliver utæt.
  • Mangler der nogle pakninger? Alle brændere og e-cigaretter er tætnet med o-ringe og pakninger. Hvis der mangler en pakning eller en o-ring et eller andet sted på enten brænder eller i tanken, så vil juicen med sikkerhed kunne "arbejde" sig ud af din tank og være utæt. Tjek at alle o-ringe/pakninger er der og at de er intakte.

 

Utæt fra top / mundstykke

  • Hvis der kommer juice ud af siderne på toppen på din e-cigaret, kan det være fordi du har fyldt for meget juice i din tank. Det kan have den effekt at der kommer væske ud af det "skjulte" airflow i toppen (som nogle e-cigaretter har), fordi lidt juice har lagt sig i toppen og bliver ved med at lække.
  • Skru toppen af og skyl den grundigt og pust/tør den helt tør. Du kan også "slå" med topstykket i luften for at tvinge væske ud, som du måske ikke helt kan se.
  • Løber der juice ud af selve "damp-hullet" hvor dit mundstykke sidder, kan det skyldes at der har ophobet sig væske i din brænder.
  • Så gør du følgende: Læg et stykke sugende papir over mundstykket og så “slå” med din e-cigaret i luften ned mod gulvet (husk at holde godt fast). I langsom gengivelse svarer det til at din mundstykke peger mod loftet og så fører du din e-cigaret i en bue mod gulvet med stor kraft. Dermed tvinger du overskydende væske ud af mundstykke og ud på det papir, du har lagt over.
  • Derefter kan du tørre røret ved at rulle et stykke sugende papir til en tynd pølse og før den ned gennem mundstykket (eller tag mundstykket af) indtil det stopper ved brænderen. På denne måde suger du det overskydende væske op.

 

Utætheder andre steder fra tanken

  • Er glasset i din tank revnet? Det kan nogle gange være virkeligt svært at se, hvis glasset har fået et knæk og måske er flækket. Gå dit glas i tanken efter, og tjek at det netop ikke er revnet.
Copyright © Damphuen.dk